Bachs syn på homøopati og Samuel Hahnemann
Af Bachterapeut Peter som sendte dette, så jeg kunne blive mindet om det.

Citatet er fra Du lider af dig selv, en artikel af Dr. Bach, i afsnittet Kom lidt længere med hen ad vejen:

"Det er sandt, at had kan overvindes med et endnu større had, men det kan kun helbredes med kærlighed.
Ondskab kan forhindres af endnu mere ondskab, men vil først forsvinde, når medfølelsens og barmhjertighedens
kvaliteter er udviklet. En form for frygt kan gemmes ansigt til ansigt med en endnu større frygt,
men den virkelige helbredelse af frygt er det fuldkomne mod.

 Og derfor bliver vi i denne medicinske skole nødt til nu at vende blikket mod de smukke remedier, som på guddommelig
vis er blevet sat i naturen til vores helbredelse, blandt naturens godgørende og forfinede planter og urter.
Det er helt klart fundamentalt forkert at sige, at ”lige helbreder lige”. Hahnemann havde ganske vist en forestilling om,
hvordan det virkelig er, men han udtrykte det ufuldstændigt.
Lige kan styrke lige, lige kan frastøde lige, men lige kan ikke, forstået som sand lægedom, helbrede lige"

 Lidt længere henne i teksten udtaler Bach:

”Der er ingen tvivl om at Hahnemann gennem sin potenseringsmetode forsøgte at ændre det forkerte til det rette,
det giftige til det godgørende, men det er nemmere at bruge de fine og opbyggende remedier direkte”

Og videre:
"Tro ikke et eneste øjeblik, at man herved tager noget fra Hahnemanns arbejde. Tværtimod. Han kortlagde de store,
fundamentale love, som er grundlaget. Og havde han fortsat sit arbejde, ville han uden tvivl være fortsat i denne retning.
Vi går blot videre med hans arbejde og bærer det frem til dets næste, naturlige niveau"

Peter slutter af
Nu er jeg ikke specialist i homøopati, men som jeg opfatter det, er homøopatien mere rettet mod den fysiske krop,
dets organer og sygdomme. Ingen kritik af homøopatien fra min side, jeg har selv flere gange haft glæde af den,
men sygdomme skal behandles der, hvor de har deres udspring!

Susanne
Jeg er helt enig, Peter! Jeg bruger selv homøopati. Vi har mange redskaber i kassen!